Træindlæg til nye døre

   

Når du skal montere klassiske dørgreb på nye døre, skal du især være opmærksom på, at nye døre er beregnet til at have gennemgående bolte der holder greb og nøglehulsrosetter på plads. I gamle døre var det korte skruer der greb fast i træet omkring hullet. 

Da nye døre har et hul på 40 mm i diameter, er det nødvendigt at lime en Ø40 mm træindsats i nøglehullet på døren, for at skruerne til dørgrebs- og nøgle- rosetten kan få fat.

Har du en ny dør, så bestil et sæt med 4 stk. træindsatser med. Klik her...

 

Det er ret enkelt at montere træindsatserne. Når du har afmonteret de gamle dørgreb renser du let hullet for snavs med en våd klud. Tør efter med en tør klud.

Brug en trælim på kanten af træindsatsen. Skub forsigtig træindsatsen ind i hullet på døren. Træindsatsen skal flugte med overfladen på døren. Skub den derfor ikke for langt ind for så kan skruerne ikke nå træet. Tør efter med en våd klud og lad limen tørrer i ca. 1 time, således træindsatsen nu sidder helt fast og kan holde fast i skruerne du monterer dørgreb og nøglehuls rosetterne med. 

Nu sætter du dørgrebene i døren og markere med en blyant, hvor skruerne skal i. Tager dørgrebe ud igen og bore forsigtig for med et 2 mm bor, således du er sikker på skruerne går vinkelret ind i døren. Det ser sjusket ud at skruerne sidder skævt. Det samme gentager du med nøglehulsrosetterne. 

Nu er det så bare at sætte dørgrebne på døren på hver side. Skrue skruerne forsigtig i. Pas på skruetrækkeren ikke sutter og laver ridser i dit nye dørgreb.

Til allersidst spænder du dørgrebet fast med den medfølgende unbrakonøgle, og du har nu et smukt klassisk dørgreb på din nye dør.  

 

VillaHus Google+ profil

VillaHus profil: Ombygning & boligdesign | houzz.dk

VillaHus